Tag-arkiv: cold hawaii

KV13 baggrundsmøde og Ketty på sygehus

Kære læser

Nå, så kom blæsten og bølgerne søndag til Klitmøller og VM i wave performance kunne afgøres i 7 ½ times konkurrence. Vi var nede ved Hummerhuset og der var godt med tilskuere. Jeg må sige at arrangementet med både plan A og B efterhånden er super flot. Det var Inges  høst af kantareller, traktkantareller og pigsvampe også. Men der skal fløde til. Ja, så kom min mor på 89 på hospitalet igen. Hun er faldet og hun burde få et wild card til næste bryder – DM. Spøg til side. Nu går den ikke længere, nu må de f….. finde en aflastningsplads til hende inden hun kommer til Ålborg til behandling.

I aften er der KV13 baggrundsgruppemøde. Vi har mange vigtige punkter på dagsordenen. Bl.a. stillingtagen til “uenigheden i rød blok”, budgetforliget i Herning, valgmøder, debatindlæg, hjemmesiden og valgkampsaktiviteter. Stillerlisten er forhåbentlig på plads om en uge. I dag kom der indbydelse til vælgermøde om integration. Her er vi på hjemmebane. Det er vi også i forhold til et vælgermøde som Sportssammenslutningen har indbudt til i næste uge. Jeg glæder mig som til juleaften.